75 nybyggede ferieboliger med sublim beliggenhed
Landal Rønbjerg udvider med 75 nybyggede og møblerede boliger på et af de mest naturskønne grunde på parken. Med idylliske marker både foran og bagved grunden, ånder der fred, ro og tid til fordybelse. Du får dermed alle fordelene ved de mange sjove faciliteter på parken, men stadig med plads til at trække jer til rolige omgivelser tæt på naturen. Nogle boliger vil få fjordudsigt, mens andre kan nyde fordelen af, at ligge placeret så tæt på vidunderlig natur at en kort gåtur kan bringe dig til fjordens klukkende bredder.
3D visualiseringer med forbehold for ændring.
Rummelige og møblerede ferieboliger
Arkitekttegnede ferieboliger
De nye moderne feriehuse er arkitekttegnede af det anerkendte arkitektfirma Bayarch, som har færdiggjort over 4.000 projekter siden 1966. Husene opføres i et flot design og en fantastisk kvalitet, både udvendigt og indvendigt, som opfylder alle ønsker til fremtidens feriehus. Husenes eksteriør passer flot ind i den omgivende natur med træpaneler langs facaden, som også bidrager til et moderne udtryk.
Bayarch har i indretningen af husene sørget for ekstra rummelighed i alle værelser og opholdsrum for at give den fornemmelse af luksus, som alle fortjener i deres ferie. Alle rum har et dejligt lysindfald fra store vinduespartier, som bringer den omkringliggende natur endnu tættere på.
Nøglefærdige og møblerede boliger
Ved overtagelse af huset kan du holde ferie omgående – vores indretningsarkitekter har nemlig sørget for alt inventar lige fra møbler og hårde hvidevarer til service. Disse følger med i købsprisen.
Huset bliver møbleret med moderne lyse, skandinaviske møbler af høj kvalitet, ligesom alt i hårde hvidevarer og køkkeninventar, TV, internet osv. også forefindes i huset. Der er tænkt på alle detaljer, så du blot skal rykke ind med en lille kuffert, din familie, og masser af ferieglæde. Huset er klar til at skabe minder!
Et samarbejde mellem specialister
Når man udvikler boligprojekter er det naturligvis vigtigt at indtænke kvalitet og rummelighed. Skal man pege på et område, hvor samarbejdet mellem Landal, Bayarch og JCN Bolig virkelig er lykkedes, så må det siges at være i forhold til netop kvalitet og rummelighed.
Landal er en af Europas markedsledere indenfor udlejning af feriehuse, BayArch har Danmarks førende referencer på feriehuse og JCN Bolig er dén totalentreprenør i Danmark, som de seneste år har opført flest feriehuse. CV’et er med andre ord i orden. Kvaliteten er indarbejdet i materiale efter mange års erfaring med byggeri i saltvandsnær geografi, og arkitekten har sørget for at få mest muligt ud af boligernes kvadratmetre.