Hustype 10C
3D visualiseringerne viser type 10C og er vejledende samt med forbehold for ændringer.
Skal hele familien med på ferie eventuelt flere generationer, så passer 10C husene rigtig godt til dette formål.
Med 143 kvm fordelt på to plan finder du hele fem værelser, to lyse badeværelser - begge med brus – samt køkken/alrum i stueplan og et hyggeligt opholdsrum på 1. sal. De store panoramavinduer giver et fantastisk lysindfald i opholdsstuen og køkken/alrummet og bidrager til en følelse af at være i direkte kontakt med naturen.
Det klassiske køkken er i et tidløst design med hvide, matte låger, som bidrager til den lyse, venlige stemning i huset. For ekstra samvær og hygge er der lavet to barsiddepladser ved køkkenet, så madlavningen kan blive en fælles stund. Det store spisebord med 10 siddepladser inviterer hele familien til fælles hygge om feriens måltider.
Fra køkken/alrummet er der direkte udgang til den møblerede terrasse, hvor I kan samles til afslapning og lade børnene brænde krudt af på græsarealerne.
Møbelpakken til hustype 10C
Møbelpakken viser møbler for 10C. Møbelpakken er med forbehold for ændringer.